Spring til hovedindhold

Nationalt Netværk for Ernæringsinterventioner i rehabilitering – REHPA

REHPA faciliterer Nationalt Netværk for Ernæringsinterventioner i rehabilitering – REHPA (NNE-REHPA). I løbet af 2025 overgår NNE-REHPA til forankring på Professionshøjskolen Absalon.

Deltagerne er forskere, lektorer, og klinikere med interesse for mad, måltider og rehabilitering til mennesker med livstruende sygdomme – herunder kræft, hjerte og KOL. Netværkets opgave er at bidrage til udviklingen af området.

Netværket mødes én gang årligt.

Det er gratis at deltage i netværket, og nye medlemmer er meget velkomne. Kontakt Annette Rasmussen

Arbejdsgruppen for NNE-REHPA

Temadag 2025

Den 4. april 2025 afholder netværket temadag hos REHPA, Nyborg – tilmelding og program for dagen følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen, hvis du har interesse i ernæringsrehabilitering og multisygdom.

Fremover vil netværket blive forankret på Professionshøjskolen Absalon.

Tidligere netværksmøder

NNE-REHPA inviterede til en udsolgt temadag fredag den 5. april 2024 kl. 09.00-15.15 i Træningssalen hos REHPA, Nyborg. Temadagen samlede ernæringsinteresserede for at diskutere praktiske ernæringsmæssige interventioner for patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Vi fokuserede på de komplekse ernæringsmæssige behov og dilemmaer, som KOL-patienter har. Temadagen præsenterede forskning, praktiske interventioner, perspektiver på de kommende kvalitetsstandarder og erfaringsudveksling fra forskellige KOL-rehabiliteringsprogrammer. Se hele programmet

NNE-REHPA inviterede til temadag torsdag den 27. april 2023, der blev fuldt booket. På mødet satte deltagerne spot på den gode ernæringspraksis i kommuner eller i tværsektorielle overgange og skabte rum for erfaringsudveksling og inspiration – læs hele dagens program.

Netværksmøde torsdag den 21. april 2022 kl. 9.30-15.00 hos REHPA, Nyborg, hvor der bl.a. var oplæg om Sundhedsstyrelsens nye vejledning ”Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko”, Ældre og overvægt på plejecentre og HjerteKost-skemaet.

På netværksmødet den 3.-4. juni 2021 hos REHPA, Nyborg var temaet: Ernæringsinterventioner, måltidsfællesskaber og rehabiliterende indsatser til mennesker med/efter livstruende sygdomme med fokus på aktiviteter i det nære sundhedsvæsen.

Første netværksmøde var et internatophold hos REHPA Forskningsklinik den 6.-7. februar 2020. Mødet blev dokumenteret med en artikel i Diætisten nr. 166 fra august 2020, som kan læses på side 12-13.

Til top