Her finder du dagsordener og omtaler fra konferencer og temadage, som REHPA arrangerer eller deltager i.
Ønsker du at blive inviteret til næste offentlige REHPA arrangement? Du kan holde dig opdateret i vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nyhedsbrevet, der sendes ud via Vocast ca. 10 gange pr. år.
Formålet med webinaret er give dig, der arbejder med palliation i kommunalt regi inspiration til, hvad du gør, og hvem du kan samarbejde med, når en borger har palliative behov.
Webinaret er et samarbejde mellem DSPaM, Dansk Selskab for Palliativ Medicin og REHPA. Det følger op på forårets to webinarer, som du kan se eller gense videoer fra via nedenstående artikler på rehpa.dk:
Videoer fra webinaret ‘Erfaringer fra sygehus og kommune’ – Formålet med webinaret er at give fagpersoner i sygehus- og kommunalt regi med interesse for palliation et indblik i praksiserfaringer fra både sygehus og kommune om redskaberne Surprise Question, SPICT og PRO Palliation.
Se oplæg fra webinaret ‘Lindring og Livskvalitet’ – Formålet med webinaret er at give fagpersoner i sygehus- og kommunalt regi med interesse for palliation en introduktion til redskaberne:
Målgruppe: Fagpersoner i kommunalt regi med interesse for palliation.
Tid og sted: Den 4. december 2024 kl. 14.00-15.00. Online via Webex, tilmeldte modtager mail med link.
Webinaret følger op på udgivelsen af REHPA-rapporten ‘Videre i livet efter benamputation – Erfaringer med psykosocial rehabilitering’ med et stærkt program, hvis fokus er på psykosocial rehabilitering i relation til mennesker, der har fået amputeret ben.
Webinaret er et samarbejde mellem ARD – Amputations Rehabilitering Danmark & REHPA.
Målgruppe: Webinaret er for dig, der arbejder med mennesker, der har fået amputeret ben, i kommuner og på sygehuse.
Tid og sted: Den 3. december 2024 kl. 13.30-15.30. Online via Webex, tilmeldte modtager mail med link.
Arbejdsgruppen for Palliativ indsats til børn og unge i Danmark inviterer til en temadag med oplæg og workshops, hvis fokus er på: Indsatser efter dødsfald samt Åndelig og eksistentiel omsorg til børn og unge. Se program for dagen.
Tid og sted: Torsdag den 21. november 2024 kl. 9.30-15.30 i Bygningen, Vejle.
Målgruppe: Fagpersoner med interesse for palliative indsatser til børn og unge i Danmark.
Pris: Deltagelse koster 500 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende. Fristen for tilmelding er overskredet.
Temadagen er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Formålet med webinaret var at inspirere fagpersoner i sygehus- og kommunalt regi, der arbejder med mennesker med livstruende sygdom, der bruger komplementær behandling, til, hvordan man kan organisere et ambulatorium for komplementær behandling, og hvordan man kan indgå i dialog med patienten, der bruger komplementær behandling.
Webinaret var et samarbejde mellem Dansk Selskab for Komplementær Medicin og REHPA.
Målgruppe: Fagpersoner i sygehus- og kommunalt regi der arbejder med mennesker med livstruende sygdom, der bruger komplementær behandling.
Tid og sted: Den 5. november 2024 kl. 14.00-15.10. Online via Webex, tilmeldte modtog mail med link.
Se eller gense oplæggene fra webinaret her på rehpa.dk
Den gratis temadag den 1. oktober 2024 kl. 10.00-15.00 hos REHPA, Nyborg var udsolgt.
Temadagen satte spot på udviklingen af den basale palliative indsats, og hvordan vi kan styrke denne. Dagen tog udgangspunkt i en præsentation af resultaterne fra kortlægningen af den basale palliative indsats på de danske sygehuse, som REHPA gennemførte i 2023.
Målgruppe: Sundhedsprofessionelle, forskere, beslutningstagere, patientforeninger, undervisere, og andre der arbejder for at styrke palliation i Danmark.
Dansk Selskab for Palliativ Medicin og REHPA inviterede til to webinarer, hvor flere redskaber, der kan hjælpe med at opdage og afklare palliative behov, blev gennemgået.
Det andet webinar foregik den 8. maj 2024 og handlede om erfaringer med at bruge redskaberne. Oplægsholdere fra både hospital og kommuner delte deres erfaringer med at bruge redskaberne i praksis.
Se eller gense oplæggene fra dagen via dette link
Dansk Selskab for Palliativ Medicin og REHPA inviterede til to webinarer, hvor flere redskaber, der kan hjælpe med at opdage og afklare palliative behov, blev gennemgået.
Det første webinar introducerede ’Surprise Question’, ’SPICTTM’ og ’PRO spørgeskema til basal palliation’ (PRO Palliation) til fagpersoner i sygehus- og kommunalt regi med interesse for palliation. Her fortalte flere af initiativtagerne bag redskaberne om udviklingen og anvendelsen af dem.
Se video med oplæggene fra webinaret
Hvordan når vi ud med en rehabiliterende og palliativ indsats til underprioriterede grupper?
Rehabilitering og palliation når ikke ud til alle grupper i samfundet, og vi ved, at grupper af mennesker, der måske har allermest brug for en indsats, går under radaren og derfor ikke får den hjælp, de har brug for. Både internationalt og i Danmark er der en stigende opmærksomhed på uretfærdighed i sundhed og den reelle adgang til sundhedsvæsenets ydelser.
Webinaret satte fokus på grupper, der ofte overses i sundhedsvæsenet. På baggrund af aktuel forskning i rehabilitering og palliation belyses både problemstillinger og mulige initiativer i praksis for at nå mennesker i underprioriterede grupper, fx socialt udsatte og etniske minoriteter.
Målgruppe: Fagpersoner og frivillige med interesse for underprioriterede grupper, fx fra kommuner.
Webinaret fandt sted torsdag den 7. marts 2024 kl. 12.00-15.30 via Webex.
Med udgangspunkt i forsknings- og praksisbaseret viden satte DCCC Senfølgenetværk og REHPA spot på aktuelle temaer om generelle senfølger på kræftområdet.
Målgruppen var fagprofessionelle med tilknytning til senfølgeklinikker eller fagprofessionelle ansat på relevante afdelinger på sygehuse, i kommuner eller civilsamfundet.
Konferencen blev afholdt på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense. Det var gratis at deltage.
Du kan læse en artikel om konferencen via dette link på rehpa.dk
REHPA præsenterede udvalgte data fra den fjerde kortlægning i rækken af Dødssted og Dødsårsag. Kortlægningen strækker sig denne gang over perioden 2012-2021.
Webinaret bød blandt andet på præsentationer af data for både børn og voksne, om de nye tiltag med fordelinger i relation til sundhedsklyngerne, på associationer mellem udvalgte socio-demografiske faktorer og dødssted samt om faktorer der har betydning for, hvor man dør.
Webinaret blev holdt på Webex den 4. december 2023 kl. 13.00-15.00.
‘Total pain’ dækker over både fysiske, psykosociale og eksistentielle/åndelige smerter i forbindelse med livstruende sygdom. Her understreger WHO og internationale retningslinjer vigtigheden af at dække alle fire aspekter af totalsmerten. I Danmark er lindring af fysisk smerte veletableret, mens lindring af psykosociale og især eksistentielle/åndelige smerter er præget af stor usikkerhed. Blandt andet på grund af danskernes berøringsangst i relation til døden og det åndelige.
Klinisk Institut og Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU indbød med REHPA og AgeCare til en mini-konference, der belyste, hvordan vi bedst kan lindre totalsmertens psykosociale og eksistentielle/åndelige aspekter, herunder hvordan det kan ske systematisk gennem patientrapporterede oplysningsskemaer (PRO) til brug i almen praksis, onkologiske afdelinger, palliative teams, etc.
Arrangementet fandt sted i Auditorium O100 lige ved hovedindgangen til SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M. Mini-konferencen var gratis.
Den 22. september 2023 tiltrådte Mette Raunkiær som professor i rehabilitering og palliation i primærsektor og Carl Tollef Solberg som adjungeret professor (medicinsk etik) ved REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation med tiltrædelsesseminaret “Palliative Care: Death and Dying”. Tiltrædelsen og efterfølgende reception fandt sted hos REHPA Forskningsklinik i Nyborg.
Temadag om, hvordan vi bedst understøtter overgangen fra kommunal rehabilitering til fysisk aktivitet og fællesskab i civilsamfundet for borgere.
Temadagen var arrangeret af Lejre Kommune, Faxe Kommune, Køge Kommune, Greve Kommune, Stevns Kommune og REHPA.
Målgruppe: Fagprofessionelle der arbejder med kommunal rehabilitering (og brobygning til civilsamfundet) og andre med interesse for området (fx instruktører i civilsamfundstilbud).
Vi fejrede 25-året for hjerterehabilitering i Danmark med en status for udviklingen her og nu. Vi satte fokus på kvalitetsudvikling, redskaber, aktuelle indsatser til og visioner for at omsætteviden til praksis – og vi drøfter udviklingsperspektiverne for hjerterehabilitering i fremtiden.
Konferencen var arrangeret af DEFACTUM, Hjerteforeningen, REHPA, RKKP og Sundhedsdatastyrelsen.
Målgruppe: Fagpersoner der arbejder med hjerterehabilitering.
REHPA og Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU udgav i 2022 én rapport om kræftrehabilitering i Danmark og én om kræftopfølgning og palliation i almen praksis. Rapporterne kommer med en række anbefalinger, som kalder på handling.
Formålet med workshoppen var at bringe aktører fra Odense Universitetshospital, de fynske kommuner, almen praksis og OUH’s Brugerpanel sammen for at identificere løsninger, der kan omsætte rapporternes anbefalinger til handling.
Målgruppe: Aktører fra Odense Universitetshospital, de fynske kommuner, almen praksis og OUH’s Brugerpanel.
Workshoppen blev afholdt af KompetenceCenter for Rehabilitering, OUH, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU og REHPA.
Arbejdsgruppen Palliativ indsats til børn og unge med livstruende tilstande inviterede til temadag den 2. november 2022 i Vejle.
Temadagen blev støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om programmet for temadagen
Med afsæt i den nye hvidbog søgte at “oversætte” fra begreb til praksis og skabe rum for refleksion hos deltagerne på den 14. nationale rehabiliteringskonference den 12. maj 2022. Konferencen kiggede også på, hvilken betydning det har for praksis, at vi nu har en ny definition? Og hvordan vilkårene for rehabilitering er i fremtiden?
Konferencen var arrangeret af Rehabiliteringsforum Danmark, REHPA, DEFACTUM og VELUX FONDEN.
Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? Hvordan kan vi forbedre og sammentænke indsatserne? Under konferencen var der tid til refleksion og drøftelse af indsatser, der samlede erfarne forskere og medarbejdere fra praksis.
Konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og REHPA.
Dansk Forskningsnetværk for Sygeplejersker i Kræftfeltet (DFSK) afviklede i samarbejde med REHPA et nationalt virtuelt symposium med titlen “Supportive & Palliative Care in Cancer”. Det bestod af tre eftermiddage i foråret 2022, henholdsvis den 23. og 30. marts samt 6. april kl. 13.00-15.30. Det er online og koster samlet 200 kroner eksklusive moms.
Konference om senfølger efter kræft den 11. oktober 2021
KL, REHPA, Senfølgerforeningen og Kræftens Bekæmpelse inviterede til konferencen “Fokus på senfølger i den kommunale kræftrehabilitering” mandag den 11. oktober 2021 på Hotel og Konferencecenter Nyborg Strand. Konferencen satte fokus på senfølger efter kræft i den kommunale rehabilitering, ny viden om senfølger og rehabilitering samt gav mulighed for erfaringsudveksling og diskussion af, hvordan opgaven med hjælp til senfølger skal løftes.
300 kommunale og regionale fagfolk og ledere samt beslutningstagere i sundhedsvæsenet med interesse for senfølger og rehabilitering efter kræft var samlet for at udveksle viden om og blive klogere på senfølger og kommunal rehabilitering efter kræft.
PRO temadag den 2. september 2021
REHPA satte i samarbejde med Dansk Implementeringsnetværk fokus på PRO med temadagen: Implementering og brug af patientrapporterede oplysninger (PRO) i rehabilitering og palliation den 2. september 2021 hos REHPA i Nyborg.
Det var en hybriddag med mulighed for både fysisk tilstedeværelse (ca. 30 deltagere) og online adgang (godt 100 deltagere).
REHPA-webinar om rehabilitering efter COVID-19 den 18. juni 2021
Fredag den 18. juni afholdt REHPA webinar om rehabilitering efter COVID-19.
REHPA-webinar i forbindelse med lancering af national kortlægning af rehabilitering efter benamputation den 15. juni 2021
I anledningen af at REHPA udgav rapporten “Kortlægning af regionale og kommunale tilbud om rehabilitering til personer der får amputeret ben i Danmark” inviterede REHPA til webinar for alle med interesse for rehabilitering og palliation i forbindelse med benamputationer.
REHPA-webinar om palliation den 20. maj 2021
Torsdag den 20. maj 2021 kl. 11.45-16.00 afholdt REHPA webinar, der satte fokus på brobygning og sammenhænge mellem specialiseret og basal palliativ indsats med efterfølgende boglancering af den danske oversættelse af “Watch with me”, “Bliv her og våg”.
Se udvalgte videoer fra dagen: Videoer fra REHPA-webinaret om palliation
Webinar om senfølger og rehabilitering efter Covid-19 – marts/april 2021
I samarbejde med Odense Universitetshospital deltog REHPA i webinaret “COVID-19 – Senfølger og rehabilitering” den 25. marts 2021 kl. 14-15 og den 7. april 2021 kl. 9-10. Webinaret var henvendt til fagprofessionelle i Region Syddanmarks kommuner, hvis arbejde omhandler borgere, der oplever senfølger efter Covid-19, så som terapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, sagsbehandlere, ledere og andre.
Afsluttende konference i projektet “Demens og rehabilitering – med afsæt i brugernes perspektiver (DEM-REHAB)” – 26.10.2020
Mandag den 26. oktober kl. 9.30-16.00 afholdt REHPA afsluttende konference på Nyborg Strand for projektet “Demens og rehabilitering – med afsæt i brugernes perspektiver (DEM-REHAB)“.
Se udvalgte videoer og oplæg fra dagen, der blev livestreamet
Seminar om at være pårørende til mennesker med livstruende sygdom – 14.08.2020
Fredag den 14. august 2020 kl. 09.15-15.00 afholdt REHPA, Nyborg seminar i samarbejde med DEFACTUM om at være pårørende til mennesker med livstruende sygdom. Formålet med dagen var at udveksle viden og erfaringer på tværs af kommuner, hospitaler og private organisationer. Seminaret blev livestreamet.
Workshop om resultaterne fra forskningsprojekt om kræftrehabilitering til unge voksne – 27.02.2020
Torsdag den 27. februar afholdt REHPA workshop for unge voksne, der har eller har haft kræft, deres pårørende samt fagprofessionelle hos REHPA i Nyborg.
Workshoppen var en del af forskningsprojektet “Tilbage til hverdagslivet for unge voksne kræftoverlevere – YATAC-projektet”.
Kun for inviterede deltagere. For yderligere oplysninger kontakt Maria Aagesen
Workshop: REHPA FoodLab, Mad, måltider og livskvalitet til mennesker med livstruende sygdomme – 06.-07.02.2020
Ernæringsinterventioner i rehabilitering til mennesker med livstruende sygdomme var i fokus på workshop med internatophold hos REHPA i Nyborg, torsdag-fredag den 6.-7. februar 2020.
Kun for inviterede deltagere. For yderligere oplysninger kontakt Annette Rasmussen
Workshop: Datadrevet palliativ indsats i kommunerne – 16.01.2020
Kræftens Bekæmpelse, Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL) og REHPA afholdt workshoppen: Datadrevet palliativ indsats i kommunerne torsdag den 16. januar kl. 10-15 hos Kræftens Bekæmpelse, København.
Workshop: Hvordan imødekommer vi behovet for rehabilitering hos mennesker med kroniske, hæmatologiske kræftsygdomme? – 11.11.2019
REHPA og projektgrupperne bag forløbene ”Rehabiliteringsophold til mennesker med MPN og Myelomatose” inviterede til en spændende workshop om: Hvordan imødekommer vi behovet for rehabilitering hos mennesker med kroniske, hæmatologiske kræftsygdomme? (Myeloproliferative sygdomme (MPN) og Myelomatose) den 11. november kl. 09.30-15.30 hos REHPA, Nyborg.
Seminar: Improving rehabilitation – the need for theories – 26.09.2019
Masteruddannelsen i rehabilitering (SDU), REHPA og DEFACTUM havde fornøjelsen at invitere til seminaret: Improving rehabilitation – the need for theories ved Professor Sarah Dean, University of Exeter, UK. Seminaret stillede skarpt på anvendelsen af teorier i rehabiliteringsforskning og evaluering.
Temadag: Palliativ indsats til børn og unge i Danmark – 19.11.2019
Arbejdsgruppen Palliativ indsats til børn og unge med livstruende tilstande inviterer til temadag. Temaer for dagen var: Muligheder for aflastning til familier, Livsfortælling og uhelbredeligt syge børn og Forebyggelse af udbrændthed, omsorgstræthed og sekundær traumatisering er en holdsport.
Workshop: Behov for støtte hos mennesker med hjernetumor grad 3-4 og deres pårørende – 29.04.2019
REHPA og projektgruppen bag forløbet ”Fokus på hverdagen – støtte til mennesker med hjernetumorgrad III og IV og deres pårørende” inviterede til workshop med formålet at drøfte og udveksle egne erfaringer og praksis med målgruppen, herunder hvordan vi hver især og sammen fremadrettet i højere grad kan imødekomme målgruppen og deres behov.
Workshop: Energi til livet – et eksistentielt rehabiliteringsforløb for mennesker med og efter kræft – 05.04.2019
REHPA og projektgruppen bag forløbet ”Energi til livet – et eksistentielt patientforløb for mennesker med kræft” inviterede til en spændende workshop den 5. april 2019 i Odense.
Workshop om brug af narrativer med professor Arthur Frank – 03.12.2018
Mandag den 3. december 2018 holdt REHPA en workshop med den canadiske professor Arthur Frank fra University of Calgary. Workhoppen foregik hos REHPA i København, og der var 25 pladser.
Årsmøde i Forskernetværket for Palliation – 08.11.2018
Torsdag den 8. november 2018 holdt Forskernetværket for Palliation deres årsmøde hos REHPA i Nyborg.
Workshop om arbejdsfastholdelse og livstruende sygdom – 24.10.2018
Hvordan forbedrer vi mødet med den erhvervsaktive borger med en livstruende sygdom? Det var emnet for en workshop, som REHPA holdt onsdag den 24. oktober 2018 i Nyborg. Formålet med workshoppen var, at deltagerne gennem erfaringsudveksling fik ny viden om arbejdsfastholdelse og livstruende sygdom, som kan bidrage til at fremme dit daglige arbejde med arbejdsfastholdelse på tværs af sundhedssektoren, socialsektoren og arbejdsmarkedet.
Karen la Cours professortiltrædelse – 28.09.2018
Fredag den 28. september 2018 blev en faglig festdag hos REHPA, da Karen la Cour tiltrådte som professor i rehabilitering og palliation ved Sundhedsvidenskabelig Fakultet, SDU.
Temadag: Palliativ indsats til børn og unge i Danmark – 06.09.2018
Torsdag den 6. september 2018 afholdt Hospice Forum Danmark, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker og REHPA den femte temadag om lindrende indsats til familier med børn og unge med livsbegrænsende eller livstruende tilstande. Temadagens formål var at sætte fokus på, hvordan den palliative indsats til familier i Danmark kan styrkes og organiseres, at udbrede faglig viden om emnet samt at skabe dialog og netværk.
Læs mere om temadagen ‘Palliativ indsats til børn og unge i Danmark, 2018’
Temadag i Region Sjælland om palliation til mennesket med hjertesvigt – 04.09.2018
Hverdagen med hjertesvigt indeholder både fysiske og eksistentielle problemer og opleves som en kontinuerlig bølgegang mellem forværring og forbedring. En palliativ indsats kan hjælpe med at lindre disse problemer, men vi mangler kompetencer og organisatoriske tiltag på tværs af palliation og kardiologi.
Læs mere om temadagen om palliation til hjertesvigt
Workshop om PRO-arbejdet for hjerterehabilitering – 18.06.2018
REHPA var vært ved den første workshop om implementering af PRO (patientrapporterede oplysninger) for hjerterehabilitering. Workshoppen var for fagprofessionelle inden for hjerterehabilitering og blev afholdt hos REHPA i Nyborg.
Seminar om Cicely Saunders, ‘total pain’ og og helhedsorienteret lindring i praksis – 13.06.2018
REHPA holdt et seminar i anledning af Cicely Saunders 100 års dag om begrebet ‘total pain’ og helhedsorienteret lindring i praksis. Seminaret blev holdt på Syddansk Universitet i Odense og bød på en række meget interessante oplæg.
Workshop om rehabilitering til unge efter kræft – 25.05.2018
Workshop hos REHPA den 25. maj 2018 om, hvordan man bedst støtter de unge i forbindelse med en kræftdiagnose, samt hvilken rehabilitering de unge skal og kan tilbydes i Danmark. På workshoppen blev der dannet et fagligt netværk, der skal arbejde med at udvikle rehabilitering til unge kræftpatienter. Læs mere om netværket
Temadag om søvn hos kræft- og hjertepatienter – 23.04.2018
Temadag hos REHPA den 23. marts 2018 om søvn hos kræft- og hjertepatienter. Dagens oplæg gav både praktiske og teoretiske vinkler på søvn og søvnproblemer hos mennesker med livstruende sygdom. Der deltog ca. 70 sundhedsprofessionelle og forskere i temadagen.
Rehabilitering og palliation som koordinerede indsatser til mennesker med livstruende sygdom – 02.03.2018
REHPA holdt seminar om rehabilitering og palliation som koordinerede indsatser til mennesker med livstruende sygdom fredag den 2. marts 2018 i Nyborg. På seminaret deltog ca. 70 fagpersoner, der beskæftiger sig med indsatser til mennesker med livstruende sygdom i kommunalt eller regionalt regi eller i uddannelsessystemet.
Palliativ indsats til børn og unge i Danmark – 25. oktober 2017
Temadag om palliation til børn og unge i Danmark blev holdt på Syddansk Universitet den 25. oktober 2017 og var arrangeret af Arbejdsgruppen for palliativ indsats til børn og unge med livsbegrænsende og/eller livstruende tilstande.
Døden, hospice og palliation – historisk set – 23. oktober 2017
Workshop on writing, narratives and medicine – 3. oktober 2017
Download dagens præsentationer
Workshop om palliation til børn, unge og deres familier – 2. maj 2017
Sundhedsstyrelsen afholdt den 2. maj 2017 en workshop om palliation til børn, unge og deres familier. REHPA var medarrangør af workshoppen, og her finder du opsamling samt dagens præsentationer.
Download Faglig opsamling fra workshoppen om palliation til børn, unge og deres familier
Der blev holdt følgende oplæg:
REHPAs officielle åbning den 9. juni 2017
Fredag den 9. juni 2017 blev REHPA officielt indviet som nationalt Videncenter for Rehabilitering og Palliation i Danmark. Det var en festlig dag med åbning og tre professortiltrædelse.
Temadag i palliation 2017 – afholdt 25. april 2017
Netværksmøde for patientforeninger – afholdt 11. januar 2017, referat
Seminar om Arkitektur & Lindring
Temadag: Palliativ indsats til mennesker med demenssygdomme
Seminar om sorg med professor Georg Bonanno, m.fl.
Forelæsninger om palliation på Folkeuniversitetet